Вступление
[Verse 1]
Det kimer nu til julefest,
Det kimer for den høje gæst,
Som steg til lave hytter ned
Med nytårsgaver: fryd og fred.
[Verse 2]
O, kommer med til Davids by,
Hvor engle sjunger under sky,
O, ganger med på marken ud,
Hvor hyrder hører nyt fra Gud!
[Verse 3]
Og lad os gå med stille sind
Som hyrderne til barnet ind,
Med glædestårer takke Gud
For miskundhed og nådesbud!
[Verse 4]
O Jesus, verden vid og lang
Til vugge var dig dog for trang,
For ringe, om med guld tilredt
Og perlestukken, silkebredt.
[Verse 5]
Men verdens ære, magt og guld
For dig er ikkun støv og muld,
I krybben lagt, i klude svøbt,
Et himmelsk liv du har mig købt.
[Verse 6]
Velan, min sjæl, så vær nu glad,
Og hold din jul i Davids stad,
Ja, pris din Gud i allen stund
Med liflig sang af hjertens grund!
[Verse 7]
Ja, sjunge hver, som sjunge kan:
Nu tændtes lys i skyggers land,
Og ret som midnatshanen gol,
Blev Jakobs stjerne til en sol!
[Verse 8]
Nu kom han, patriarkers håb,
Med flammeord og himmeldåb,
Og barnet tyder nu i vang,
Hvad David dunkelt så og sang.
[Verse 9]
Kom, Jesus, vær min hyttegæst,
Hold selv i os din julefest,
Da skal med Davidsharpens klang
Dig takke højt vor nytårssang!