Вступление
En enlig lille muse har det sværere end man tror,
Man befinder sig skidt mellem himmel og jord.
Man slider og man slæber,
Men hvad skal man stille op,
Med sit gode humør og sin medbragte krop?
Man var så oplagt til alt da man kom,
Men det er der ingen der bekymrer sig om
En muses liv og levned det betyder ikke spor
Man er bare et fnug mellem himmel og jord.
Mellemspil
En muse er en pligtopfyldende lille meteor
hun er altid på fart mellem himmel og jord.
Hun kommer når der kaldes
Og hun ofrer hvad hun kan
Om det så er sig selv for at frelse en mand.
Ak, men hvad har man så ud af sit job,
Kun vrøvl og spetakler og så skal man op.
De småting man har ordnet nævnes ikke med et ord,
Man har blot gjort sin pligt mellem himmel og jord.
Mellemspil
Der er mænd nok her i verden,
En er lille en er stor,
Og de lover en alt mellem himmel og jord,
men manden ham den rigtige,
Der får pulsen til at slå,
Det er ham som man ved at man aldrig kan få.
Jordiske piger til alteret går,
Så langt er der aldrig en muse der når.
Næ muser de må hellere blive hjemme hvor de bor,
De får hjerterne knust mellem himmel og jord.
Mellemspil Slut